ADGANGSKONTROL – FOR KONTROL OG EFFEKTIVITET
Øg sikkerheden i din virksomhed med adgangskontrol fra El-Team Sikring
Har du styr på, hvem der kommer og går i din virksomhed? Der findes heldigvis en god løsning, så du kan holde overblik over alle besøgende. Med adgangskontrol kan du nemt og simpelt holde styr på, hvem der har adgang til din virksomhed. Det foregår helt uden nøgler, hvor brugerne i stedet anvender kode og brik for adgang.
Du kan med fordel kombinere adgangskontrol med en professionel alarmløsning, hvor brugeren kan betjene begge dele med samme brik og kode.
Vores adgangskontrol tilbyder individuel tilpasning, hvor du nemt kan kontrollere, hvilke brugere der har hvilke rettigheder. Det gør sig gældende for adgang til et givent område samt hvilket tidsrum, som adgangen er aktiv i. På den måde kan dine medarbejdere f.eks. have adgang i hverdagene – men ikke i weekenden.
Derudover giver adgangskontrol fra El-Team Sikring dig også mulighed for at se, hvilke brugere der har betjent en bestemt dør på et bestemt tidspunkt.